Ordet ”kvalitet” forbindes ofte med begreber som slidstyrke og solid udførelse, og det er ikke svært at fastslå, at dørhåndtaget, der falder af første gang det bruges, er dårlig kvalitet - men hvordan defineres kvalitet, når det gælder tekstprodukter og oversættelse?

Stavefejl og forkert ordvalg er blandt de mere åbenlyse tegn på en utilfredsstillende kvalitet. Det er naturligvis af fundamental betydning, at ortografi og syntaks ikke giver anledning til rynkede bryn, når teksten har nået sin destination, slutbrugeren. Et kvalitetsprodukt er gennemtænkt, gennemarbejdet og holdbart, både når det drejer sig om dørhåndtag og tekstprodukter.

Sproglige virkemidler og det der ligger bag sproget

Før teksten produceres er det vigtigt at fastslå, hvilken tekstkategori det drejer sig om: Skal teksten primært informere, analysere/forklare eller overbevise/sælge? Tekstens målgruppe skal også defineres: Hvem henvender teksten sig til og på hvilket kendskabsniveau: Eksisterende eller potentiel kunde/bruger eller superbruger/ekspert?

Hvis teksten indgår i en salgskampagne, skal der også tages stilling til spørgsmålet om hvilke sproglige virkemidler, der skal gøres (bevidst) brug af. Skal der indgå billedsprog, herunder metaforer – og i så fald hvilke?  Skal ordspil, bogstavrim eller gentagelse af tekstelementer bruges som retoriske elementer i teksten? En vigtig overvejelse drejer sig om eventuel brug af humor; dette kræver dog indgående kendskab til målgruppen, da humor som bekendt er et variabelt og individuelt begreb.

”Og så skal teksten lige oversættes”

For oversætterens vedkommende er opgaven tilsyneladende mere enkel: Teksten er jo allerede produceret og skal ”bare” oversættes. Dette ville da også være en relativt ukompliceret proces, hvis alle sprog havde fælles ordforråd, og oversættelse blot var et spørgsmål om at udskifte kildetekstens ord med målsprogets ord i en form for 1:1-relation. Imidlertid forholder det sig ikke så enkelt. Ethvert sprog har sit eget indre univers med hensyn til ordforråd, sætningsopbygning og kulturelle karakteristika. Der findes, i modsætning til dørhåndtaget, ingen monteringsanvisning for den gode oversættelse.

Derfor skal oversætteren først og fremmest være på sproglig omgangshøjde med sit målsprog, der oftest vil være oversætterens førstesprog eller modersmål. Oversætteren skal dog også være i stand til at mobilisere sin interkulturelle viden, herunder kunne vurdere spørgsmålet: Fremkalder et givent ord utilsigtede associationer i den pågældende målgruppe?

Den kompetente oversætter er den vidende og bevidste sprogstrateg der har et dybtgående kendskab til både udgangssprog/kildesprog og målsprog, ikke alene sprogenes vokabular og opbygning, men også de usynlige billeder der fremkaldes på modtagerens nethinde – alt det der ligger bag sproget.

Kvalitet er interaktiv

Baggrundsinformation er en væsentlig kvalitetsfremmende faktor. Den nysgerrige oversætter der ønsker at vide, hvem slutbrugeren af den færdige tekst er eller gør opmærksom på uhensigtsmæssigheder i teksten, kan virke som en tidsrøver for kunden, men skal betragtes som en engageret leverandør, der ønsker at sikre en høj grad af kvalitet i det færdige tekstprodukt.