En solidt funderet oversættelsesproces

En velfungerende oversættelse kan sammenlignes med en solidt funderet bygning. De bærende elementer består af de korrekte fagspecifikke termer, der sammen med det generelle ordforråd og en hensigtsmæssig sætningsstruktur binder det sproglige murværk sammen i en dækkende og målgruppeorienteret oversættelse/målsprogstekst. Bygningen skal dernæst konsolideres via sproglig bearbejdning og finpudsning af tekstdetaljer. Mange tvivlsspørgsmål skal opklares, før teksten kan gennemgå sidste projektfase: Revision og korrektur. Sproglige skruer skal strammes og de bærende elementer afprøves. Denne fase udgør et uvurderligt sikkerhedsnet i hele arbejdsprocessen.

Research, informationssøgning - og formalitetsniveau

Alle tekster er unikke - med eget univers og målgruppe, og som oversætter skal man typisk bearbejde en lang række forskellige emneområder i løbet af en arbejdsuge. Grundig research og informationssøgning er derfor den første og ofte afgørende fase i ethvert tekstprojekt. Med mindre der foreligger referencemateriale i form af termlister eller anden dokumentation, skal oversætteren først identificere den grundlæggende fagterminologi, der er anvendt i teksten. Samtidig skal der ofte hentes konsulentbistand fra fagkyndige eksperter.

Det er også i denne indledende fase, at sprog- eller kulturspecifikt tekstindhold skal identificeres og tilpasses målsproget. Det kan dreje sig om praktiske detaljer som telefonnumre, hvor landekoder skal tilføjes, eller der kan være tale om sproglig tilpasning af formalitetsniveauet i et brev eller en skrivelse. Det er en kendt sag, at danske tiltaleformer er mere uformelle end mange andre landes, og eksempelvis vil den nederlandske indledningsform ”Geachte mijnheer” der anvendes i forretningskorrespondance, i ordret oversættelse til dansk være ”Ærede hr.”, men da denne tiltaleform ikke anvendes i moderne dansk sprog, skal der findes et acceptabelt alternativ.

Digitaliserede værktøjer og sproglige strategier

Den teknologiske udvikling har medført store omvæltninger for oversætteren. Hvor udgangsmaterialet tidligere var papirbaseret og afhængigt af postbudets daglige omdelingsrunde, er forretningsgangen nu afløst af digital levering og et ofte elektronisk kunde-leverandørforhold. Ofte er opgaven blevet udbudt via en digital oversættelsesbørs, hvor den møder sin oversætter, der måske befinder sig i en helt anden verdensdel.

Men også oversætterens traditionelle arbejdsredskaber, ordbøger og leksika, er i vidt omfang flyttet ud på den digitaliserede boghylde, og internettet er i løbet af få år blevet den vigtigste research- og vidensbase for den professionelle oversætter og sprogformidler.

Oversættelse - ikke en automatiseret proces

Oversættelse kan ikke reduceres til en automatiseret proces. Tværtimod har oversætteren i høj grad brug for sin sproglige viden og oversættelsesstrategiske kompetence, når vigtige valg med hensyn til fagterminologi skal træffes. En enkelt vildfaren term kan via en termdatabase eller TM (Translation Memory), hurtigt mangedobles og forårsage fatale misforståelser. Desuden er sprog forskelligartede med hensyn til opbygning, ordforråd og sætningsstruktur, og derfor er det endnu ikke muligt at producere brugbar og meningsfyldt oversættelse via ”helautomatisk” oversættelsessoftware, den såkaldte maskinoversættelse.

Maskinoversættelse er med andre ord ikke et relevant alternativ til den menneskelige oversætter. Bortset fra visse faglige sammenhænge, hvor der anvendes et såkaldt ”kontrolleret sprog” med stærkt begrænset ordforråd og syntaks, er maskinoversættelse ikke i stand til at tage højde for de nuanceforskelle og kulturelle betydningsdivergenser som identiske termer kan have. Det menneskelige sprog er ganske enkelt for vildtvoksende og mangetydigt til at der kan udarbejdes en tilfredsstillende elektronisk "facitliste". Derimod kan ”halvautomatisk” oversættelsessoftware i form af termdatabaser og TM med fordel benyttes i oversættelsesprocessen.

Oversættelseshukommelse - den digitale genbrugsstation 

Translation Memory eller ”oversættelseshukommelse” er et nyttigt redskab for oversætteren, når der skal sikres konsekvent brug og genbrug af fagtermer eller produkt- og virksomhedsrelevante termer. Samtidig opbygges en sætningsbaseret database, hvor de færdigoversatte sætningssegmenter arkiveres i programmets oversættelseshukommelse. På denne måde kan der sikres en høj grad af sproglig ensartethed i organisationens skriftlige materialer. Samtidig reduceres oversætterens møjsommelige arbejde med hver gang at skulle identificere de korrekte fagtermer. Desværre indebærer brugen af oversættelseshukommelse ofte tidskrævende filkonvertering og –håndtering, og dette neutraliserer i nogen grad denne tidsbesparelse.  

De oversættelsesteknologiske værktøjer har primært deres styrke i mulighederne for termkontrol og -styring, især hvis der er tale om en vis grad af repetitivt sprogbrug i organisationen, eller hvor der er behov for løbende opdatering og justering af eksempelvis salgs- og informationsmaterialer. Oversættelseshukommelse er derfor kun i mindre grad egnet til kreativ tekstproduktion, hvor der er behov for sproglig variation og fornyelse.

 

Vedligeholdelse af oversættelseshukommelse

En af de mest indlysende fordele som brugen af oversættelseshukommelse har for både oversætter og kunde er som nævnt muligheden for at opbygge kundespecifikke termdatabaser, således at den eksisterende produkt- eller kunderelaterede terminologi er overskuelig og standardiseret. Samtidig kan nye termer hurtigt og effektivt registreres i en virksomheds- eller produktbaseret TM. 

De indbyggede risici ved brugen af oversættelseshukommelse ligger primært i risikoen for at uopdagede fejl gentages og mangedobles  i forbindelse med genbrug af terminologi, især hvis virksomhedens TM eller termdatabase håndteres af mange personer. En fejlbehæftet oversættelseshukommelse er en sproglig ”bakteriebombe”, da forkerte termer hurtigt kan spredes til en række af virksomhedens medier. Vedligeholdelse og regelmæssig udlugning af en TM er derfor vigtig, og dette kan være en ressourcekrævende proces.